Keramik smykker - Kazuri
Fair trade - Håndlavede keramik smykker fra Kazuri
HÅNDLAVET I KENYA
Hver eneste perle er både trillet og malet i hånden af afrikanske mødre på Kazuris værksted i Kenya. Perlerne er produceret af keramik og brændt ved cirka 1200 grader. Leret kommer hovedsageligt fra Mount Kenya. Mange års erfaring med glasurer, brænding og design gør hvert enkelt smykke ganske unikt.
Til dagligt beskæftiger Kazuri enlige mødre, som hver dag arbejder for at forsørge sig selv og deres børn. Deres løn er således med til at sikre, at deres børn kan starte i skole og modtage undervisning. Som Fair Trade virksomhed er det en essentiel faktor, at kvinderne arbejder under gode forhold til en fair løn.
KAZURIS HISTORIE
I 1975 startede Lady Susan Wood sammen med to kvinder fra lokalområdet et lille keramikværksted bagerst i sin have. Værkstedet lå ved foden af Ngong Hills, på Karen Blixens nedlagte kaffefarm, meget nær Karen Blixens hus. Denne unikke placering har gjort Kazuri til et velbesøgt værksted, hvor turister fra verdens lande har strømmet til, for at opleve de autentiske omgivelser, møde kvinderne og se den spændende produktion.
Det er ingen hemmelighed at Afrika har været hårdt ramt økonomisk efter corona-pandemien. Af selvsamme årsag har Kazuri været nødsaget til at sælge sin dyrebare grund ved Blixens kaffefarm og søge mod en ny lokation for at overleve. Efter mange bump på vejen lykkedes det endelig og Kazuri værkstedet har nu fået en frisk start i nye fine omgivelser tæt på den tidligere lokation. Det nye byggeri fokuserer på bæredygtighed, hvor både gulve og vægge er lavet af genbrugsmaterialer.
Kazuri er en god arbejdsplads med gode arbejdsforhold som indfrier alle miljø- og kvalitetskrav.
I 2001 købte ægteparret Mark og Regina Newman Kazuri og ændrede det til, Kazuri 2000 Ltd.
I dag er sønnen John Newman direktør for Kazuri Ltd 2000.
Kazuri arbejder i dag med de samme visioner og værdier, som grundlæggeren Lady Susan Wood havde til formål – nemlig primært at Kazuri skulle beskæftige enlige, afrikanske mødre.